Værd at vide om Tommerup Dyreklinik

Certificeret som kattevenlig klinik

I 2015 blev DyrlægeRingen Tommerup, som en af de første i Danmark, godkendt som Cat Friendly Clinic – altså Kattevenlig Klinik. 

Bag godkendelsen står den internationale organisation International Cat Care. Organisationen har hovedsæde i England og har eksisteret siden 1958.

På verdensplan er vi mere end 1000 godkendte kattevenlige klinikker og i Danmark er der hele tiden flere klinikker, der tilslutter sig arbejdet for at gøre dyrlægebesøget meget mere behagelig for vores kattepatienter.

Vi er i fuld gang med også at søge om godkendelse af klinikken i Glamsbjerg og senere kommer turen til Faaborg og Bellinge 

Som kattevenlig klinik forpligter vi os til

  • At overholde strenge krav til håndtering af din kat, operationsprocedurer, smertedækning, hygiejne, laboratorieudstyr, lyddæmpning, luftkvalitet, indretning – herunder burstørrelser, aktivering og meget mere.
  • At efteruddanne os inden for sygdom, adfærd og sundhed hos katte.
  • At vejlede vores klienter, så de kan tage bedst muligt hånd om deres katte.

Som katteejer får du

  • En klinik, der er indrettet efter din kats behov. Din kat har bl.a. sit eget undersøgelsesrum, hvor der kun kommer katte. Derudover er miljøet beriget med beroligende feromoner.
  • Venteværelset er delt op i en afdeling til hund og en afdeling til kat, så din kat aldrig bliver overrasket af en nysgerrig hundesnude. Under besøget hos os, vil du opleve mange andre tiltag, der til sammen gør klinikken til et rigtig godt kattemiljø.
  • Indlæggelsesfaciliteter, der er specielt designet til din kat og udviklet efter de sidste nye principper. Der er tre etager med bløde og skridsikre tæpper. Foder og vand er placeret væk fra hinanden og væk fra kattebakken – fordi katte foretrækker at drikke et andet sted end i nærheden af sin mad. Der er dæmpet belysning. Beroligende musik. Videofilm designet kun til katte. Mulighed for at hvæsse kløerne. Og meget mere. Vi kalder indlæggelsesfaciliteterne for Kattesuiter, fordi de er meget mere end bure.
  • Et personale, der elsker katte og som sætter en ære i, at din kat skal have en god oplevelse, når den kommer på besøg hos os.