ISO_logo_transparent

Brug for hjælp?
Døgnvagt telefon 64 72 10 95



Autoriseret Veterinærsygeplejerske søges fra december

Vi søger  en dygtig, kvalitetsbevidst og omsorgsfuld veterinærsygeplejerske fra 1. december 2019. Stillingen er på 30 eller 37 timer og er et barselsvikariat for en af vores to dygtige veterinærsygeplejersker, der er på barsel.

Hvem er vi?

Vi har fire dyreklinikker på Fyn, samt udkørende praksis til heste, kvæg, får og geder.  Vi er 5 dyrlæger, 5 autoriserede veterinærsygeplejersker, 4 VSP-elever, en bogholder, en katteadfærdsbehandler og en altmuligmand.

Hvor skal du arbejde?

Du vil have vores afdeling i Tommerup St. som din faste base. Men du vil også varetage timer på vores andre klinikker. På klinikken i Tommerup har vi fokus på generel medicinsk og kirurgisk behandling af hund, kat og exotica. Vi er under en spændende opbygning af denne afdeling som vores primære genoptrænings- og wellness klinik, hvor vi introducerer kiropraktik og vandtræning, samt vores velkendte laserterapi.

Vi har i Tommerup også vores agilitybane, som bliver brugt flittigt. Klinikken i Tommerup og hospitalet i Glamsbjerg er certificerede Cat Friendly Clinics.

Du skal elske den gode kundekontakt, være udadvendt og serviceminded. Du skal også have mod til at afløse på vores hospital i Glamsbjerg, hvor vi har hjertescanner, digitalrøntgen, tandklinik, laserterapi, gastroskopi og meget mere. Det er her, vi gennemfører de avancerede operationer inden for bl.a. ortopædi. På vores øvrige klinikker gennemfører vi generelle operationsprocedurer.

Hvem er du?

Som veterinærsygeplejerske er du den første person, vores kunder møder. Derfor vægter vi, at du ikke blot er fagligt stærk, men også mestrer at give den bedste service - fordi du kender betydningen af den og fordi det falder dig naturligt. Vores motto er "Kvalitet til knurhårene". Det forventer vi, at du har lyst til at efterleve.

Værd at vide

Mail din ansøgning til vores personalechef Henrik Normann Andersen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest d. 10. november 2019. 

Vi indkalder løbende til samtale. 

Læs mere om os her på hjemmesiden og følg os på de sociale medier:

www.facebook.com/Dyrlaegeringen 

www.facebook.com/Katteskolen 

www.instagram.com/Dyrlaegeringen 

www.instagram.com/Dyrlaegeringenafterdark 

www.instagram.com/Katteskolen 

 

Ledig stilling Glamsbjerg Dyreklinik

Vi ansætter udelukkende autoriserede veterinærsygeplejersker på vores dyreklinikker. 
Derudover varetager vi uddannelse af elever i samarbejde med Hansenberg. 
Her ses aut. veterinærsygeplejerske Stine Flintegaard Kældsø i færd med at ilægge et venekateter. 

 

Dyrlaege Mogens Brix - dyrehospital - hjertescanner Mylab70 Esaote      

DyrlægeRingen har fire dyreklinikker på Fyn. Alle klinikker er ISO-certificerede. Vi har samlet det nyeste udstyr til alle vores avancerede operationer og behandlinger på vores hovedafdeling, Glamsbjerg Dyrehospital. Her ses dyrlæge og medejer Mogens Brix i færd med at bruge hjertescanneren Mylab70 Esaote.

 

 

Uopfordret ansøgning

DyrlægeRingen udvider løbende sit team af medarbejdere. Vi ansætter dog kun autoriserede veterinærer og autoriserede veterinærsygeplejersker.

Du kan også søge om elevplads hos os som led i din uddannelse som veterinærsygplejerske.

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Mail ansøgningen til: glamsbjerg@dyrlaegeringen.dk

 

Praktikplads 

Vi tager løbendene mod praktikanter fra Folkeskolen. Vi har dog et ufravigeligt krav: Du skal selv tage kontakt til os - ikke dine forældre!