ISO_logo_transparent

Brug for hjælp?
Døgnvagt telefon 64 72 10 95




Hundetræning skal styrke båndet mellem dig og din hund gennem effektiv, inspirerende og sjov træning. Og det er vores fokus. 

Der er mange tilbud om hundetræning på markedet efterhånden. Også på Fyn. Derfor er det også svært at vælge og vurdere, hvad der er det bedste for netop din hund. Her får du en guide til principperne bag vores hundetræning. 


Hundetraening Princip Metode Godbidder Klikker DyrlaegeRingen Fyn SH

 

Vores filosofi: Positiv hundetræning

Vi har fokus på positiv træning. Det lyder som noget, alle ssikkert vil hævde, at de tilbyder. Men for os er det noget helt særligt. Det er fundamentet. 

Positiv træning for os er: 

  • Tryghed
  • Tålmodighed 
  • Venlighed  


Nej tak til skrig! 

Vi tolererer ikke, at der bliver råbt ad, skubbet til eller hivet i hundene. Selv de mest urolige hunde nås bedst gennem en træning, hvor der ro og tid til gentagelser. 

For os er det vigtigste, at du og din hund får en god oplevelse, en god hverdag og et godt liv sammen - og det giver vi jer værktøjerne til.

Bruger du pighalsbånd, kædehalsbånd eller kvælerhalsbånd til din hund? Så vil vi gerne bede dig om at lade det være hjemme, da det ikke fremmer tryghed og dermed også læring. 

 

Hundetræning for alle  

På vores kurser er alle racer velkomne - endda på samme hold! Det har vi valgt bevidst fordi, det netop er et spejl af virkeligheden. På vores kurser lærer din hund at begå sig blandt alle de små og store hunde, den møder på sin vej.

Ønsker du at træne din hund for at gå til konkurrencer og vinde rosetter? Så er der også mulighed for det - på sigt. Vi starter med et andet fokus. Trygt, sikkert og fornuftigt.

Vores træner i agility vælger løbende talenter ud og tilbyder ekstra træning til dem, der drømmer om at konkurrere i denne disciplin. Den gruppe kalder vi for High Society. Du er velkommen til at skrive på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at høre mere om mulighederne for dig.

 

Ja tak til godbidder! 

Vi bruger godbidder. Rigtig mange godbidder faktisk!

Det gør vi fordi, vi gerne vil honorere og forstærke hundens positive adfærd. 

Vi mennesker arbejder bedst, når vi har en gulerod og et formål med det, som vi skal. Hunde er ikke anderledes. En godbid - eller forstærker som det også kaldes - er et mirakelmiddel og værktøj til at hjælpe hunden til at forstå, at den er på rette spor og gør det, som du ønsker. 


LÆS MERE: FAQ om DyrlægeRingens hundetræning

 

Ok til klikkertræning!

Klikkertræning vinder mere og mere frem.

Træningsmetoden tager udgangspunkt i, at du markerer med en kliklyd og derpå straks giver hunden en godbid, når den gør noget, som du ønsker. Din hund lærer hurtigt at forbinde klik-lyden med noget, som den gerne vil have. På den måde vil den gøre alverden for at høre lyden og få en godbid igen. 

Vores hundetræner Tanja Jæger bruger ikke klikkertræning som et fast træningsprincip på vores holdtræning. Ønsker du at lære metoden, kan du eventuelt booke en enetime, hvor du lærer teknikken.