ISO_logo_transparent

Brug for hjælp?
Døgnvagt telefon 64 72 10 95



 

Katteskolen er Danmarks første adfærdsskole for katteejere. Så naturligvis får vi mange spørgsmål til konceptet. Her har vi samlet de mest almindelige.

 

ABC Kat dyrlaegeringen katteskolen

 

Skal min kat med på Katteskole?

Nej, din kat skal blive hjemme i sit trygge territorium. Katteskolen er for dig som katteejer. Så det er dig, der skal på skolebænken - ikke din kat.

 

Hvad lærer jeg på Katteskolen?

Katteskolen tilbyder kurser, som gør dig klogere på din kat. Kursernes emner skifter fra gang til gang.

Eksempler på emner:  

  • Aktivering af din kat, herunder leg. Hvorfor leger katte egentlig? Og hvordan leger de bedst?
  • Sådan stimulerer du din kat med intelligent legetøj. (Workshop)
  • Din kats fantastiske sanser
  • Din kats signaler og kropssprog
  • Sådan taler du kattesprog
  • Sådan spotter du adfærdsproblemer hos din egen kat
  • Sådan forebygger du adfærdsproblemer hos din egen kat
  • Træning af din kat

Se aktuelle kurser i boksen til højre!

Hvis du har ønsker til kommende kurser, er du altid velkommen til at skrive til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

 

Er Katteskolen for mig? 

Er du kattemenneske? Så ja - Katteskolen er lige præcis for dig! Uanset om du er ny eller garvet katteejer. Og uanset din kats race. Alle kan lære nyt - og der kommer hele tiden nye forskningsresultater, som både er interessante og lærerige.

Alle aldersgrupper er velkomne i Katteskolen. 

 

Kan jeg træne min kat?

Ja - faktisk kan du lære din kat en masse sjove tricks. Men baggrunden for træningen er ikke helt som du kender den fra hunde. Klikkertræning er super godt til katte.

Vi har et kursus i klikkertræning på idélisten. Hold dig opdateret på Katteskolens facebookside, og få de seneste nyheder!

 

Skal jeg tage på Katteskole, når min kat har et adfærdsproblem?

Det er altid en god idé at du lærer mere om din kats naturlige adfærd, så du bedre forstår, hvordan den opfører sig og hvorfor den opfører sig, som den gør. Det lærer du rigtig meget om på Katteskolen.

Men hvis du står med et konkret adfærdsproblem, opfordrer vi dig til at skrive til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - så vurderer Yvonne problemet og foreslår en telefonkonsultation eller en adfærdsbehandling, når det er aktuelt.

 

Hør om Katteskolen på 1 minut: 

 

 Underviser og katteskoleinspektør Yvonne Thomsen 

 

Har du et spørgsmål til Katteskolen?  

Skriv til vores katteskoleinspektør, aut. veterinærsygeplejerske Yvonne Thomsen, på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.   

 

 

Aktuelle kurser

KATTESKOLENS FØRSTEHJÆLPSKURSUS - NYT HOLD

Vi holder igen kursus i førstehjælp til katte onsdag d. 6. september 2017, kl. 19-22 på vores klinik i Tommerup St.

Læs mere om kurset her.

Tilmeding på miav@dyrlaegeringen.dk eller telefon 64 72 10 94.

OBS! Der er kun få ledige pladser på holdet, så skynd dig, hvis du vil være med!