ISO_logo_transparent

Brug for hjælp?
Døgnvagt telefon 64 72 10 95




Har du jagthund? Eller lader du din hund løbe frit i naturen?
Så skal du være opmærksom på smitte med dværgbændelorm

11. februar 2014 blev der fundet et nyt tilfælde af den smitsomme dværgbændelorm (Echinoccus Multilocularis) i Jylland.
Fødevarestyrelsen indledte med at anbefale, at alle hunde i Danmark skulle ormebehandles for at mindske risikoen for epidemi. Anbefalingen er præciseret den 14. februar. Læs den aktuelle anbefaling og få svar på 5 FAQs her:

Pas på din hund og jagthund i naturen 600

Ny anbefaling fra Fødevarestyrelsen

Vi følger Fødevarestyrelsen anbefaling og råder derfor til, at du behandler din hund mod dværgbændelorm, hvis den:

- Går på jagt
- Lever frit på landejendomme og har mulighed for at spise mus
- Løber frit i skove, hundeskove og på marker
- Har spist en mus eller anden gnaver
- Har fanget en ræv eller rullet sig i ræveafføring
- Har været i det centraleuropæiske bjergområde, hvor der også er konstateret tilfælde af dværgbændelorm.

Fødevarestyelsens seneste anbefaling 
Fakta om dværgbændelorm 

Vil tilbyder målrettet behandling mod bændelorm

Vi har bestilt en ormebehandling hjem, der er målrettet mod bændelorm, så din hund ikke bliver overbehandlet. 
Vi tilbyder behandlingen på vores fire klinikker i Aarup, Glamsbjerg, Tommerup og Faaborg.
Vi anbefaler behandling hver 4. uge. 


5 FAQ om dværgbændelorm

1: Er dværgbændelormen farlig for min hund? 

Nej. Der er ikke tegn på, at selve dværgbændelormen er farlig for din hund, men mennesker kan dø, hvis de bliver smittet med ormen. Ormen kan også forårsage skader i tarmen på din hund, der kan give følgesygdomme.

2: Er dværgbændelorm farlig for min kat?

Nej. Selvom din kat spiser mange mus og kan smittes med ormen, udgør ormen ikke samme risiko for katte - og katteejere. Katte er nemlig dårlige værter af denne orm. 
 

3: Hvordan finder jeg ud af om min hund er smittet med dværgbændelorm? 

Ormen er kun få millimeter, og du vil derfor hverken kunne spotte orm eller æg i hundens afføring med dit blotte øje. 
Din hund vil heller ikke vise tegn på smitte. Kun en afføringsprøve foretaget hos din dyrlæge kan give dig svar. 
Overvej at få taget en prøve ved det årlige sundhedstjek.  Bed eventuelt din dyrlæge om at få lavet en strategi for ormebehandling af netop din hund. 

4: Smitter dværgbændelorm mennesker?

Ja. Dværgbændelorm er smitsom over for mennesker og kan være dødelig. Smitten foregår via munden og danner ondartede svulster, som der ikke findes nogen behandling for. Hold derfor en ekstra god håndhygiejne, hvis du går på jagt med din hund. Tip! Vask din hund - optimal med engangshandsker - efter en tur i det fri, så den ikke overfører smitte til dig.
 

5: Jeg går tur med min hund i snor? Skal den behandles?

Nej. Hvis du primært går tur i byen med din hund og er opmærksom på, at den fx ikke spiser eller slikker på gnavere, behøver du ikke at behandle. 

  

Ring til os på 64721095 hvis du er tvivl om, hvad der er optimalt for din hund.

 

Udlevering uden konsultation

Vi udleverer ormebehandling til at forebygge dværgbændelorm uden konsultation. Men din hund skal som minimum opfylde 1 af disse 5 kriterier, før vi anbefaler behandling: 

  1. Være en jagthund
  2. Bo på landejendom
  3. Løbe frit i skove, hundeskove og på marker
  4. Have spist en mus eller gnaver
  5. Have været i det centraleuropæiske bjergområde

Du kan kun købe 1 stk. behandling ad gangen. Det er af hensyn til, at Fødevarstyrelsen løbende ændrer sine anbefalinger, som vi følger nøje. 

Du kan købe ormebehandlingen på alle vores fire klinikker. 

 

Indslag om dværgbændelorm på DR2

DR2 Morgen har bragt indslag om dværgbændelormen. Her interviewes dyrlæge fra Københavns Dyrehospital. 

Spol frem til 1.12 i indslaget!

Se indslag om dværgbændelorm